|
Fra Århus Kunstmuseum til Aros. Fra det vestlige Danmarks museum til internationalt museum. Danmark har fået et fyrtårn, det kræver kreativ budgetlægning at sikre fyrtårnets videre udvikling.
De gamle bygninger var for små, for ufleksible og for ucentralt placeret i Århus. Derfor blev det besluttet at bygge et nyt Århus Kunstmuseum. Undervejs i processen blev det tydeligt, at byggeriet ville blive markant og at museet dermed ville få mulighed for at nå bredere ud. Blandt andet derfor valgte man at omdøbe museet fra det traditionelle Århus Kunstmuseum til Aros.
Og med Aros kom ambitionerne, strålende bekræftet af den fine modtagelse af museet og den gigantiske publikumstilstrømning. Det er kendetegnende for museets ændrede selvopfattelse, at man oprindelig talte om "Det nye Århus Kunstmuseum - det vestlige Danmarks hovedmuseum for kunst". I dag kalder man selv muset for "et internationalt billed- og oplevelseshus". På museets hjemmeside bruger man ordet "internationalt" hele 8 gange på 30 linjers selvbeskrivelse (foruden ord som verden og Nordeuropa). Det er i slående modsætning til Kulturministeriets hjemmeside, hvor museet fortsat har det gamle navn - og den gamle adresse!
Med den positive modtagelse af det nye museum har ledelsen - og de bevilligende myndigheder - et naturligt ansvar for at sikre, at museet også fremover kan leve op til de forventninger succesen har skabt. Derfor er det også helt naturligt, at museet siger til omverden: vil I fortsat have et museum I kan være stolte af, så giv os de økonomiske muligheder. Det kan til fulde sammenlignes med diskussionen kendt fra filmområdet: vi har dansk succes, skal den fastholdes, kræver det fortsat store offentlige bevillinger og fortsatte nysatsninger. Vi kan ikke hvile på laurbærene og vi må slet ikke tro, at bare fordi det nu går godt, så kan vi slække på den offentlige indsats.
Undervurderede driftsomkostninger
Ved budgetteringen af nybyggeriet af Århus Kunstmuseum indkalkulerede man en ekstra merindtægt på 1 mio. kr. i åbningsåret, i tro på et positivt, men kortvarigt afkast af nyhedens interesse. I øvrigt var indtægtsvurderingerne særdeles konservative. Man kan således på ingen måde laste museets ledelse at man var for optimistiske.
Derimod er der en række udgifter til bygningen som ikke holdt, eksempelvis vedligeholdelse, opvarmning og rengøring. Det er mildest talt set før i offentlige byggerier, at bygningsdrift underbudgetteres ved nybyggerier. Byggeansvarlige har næppe interesse i at fortælle de kommende driftsherrer, at vedligeholdelsen i den nye bygning bliver dyr - det er jo også en indirekte erkendelse af svagheder i byggeriets kvaliteter. En museumsledelse har næppe erfaring i nybyggerier, men må stole på offentlige rådgivere - og har samtidig en interesse i at udgiftsniveauet fremstår så småt som muligt. Jo mindre budgetterede driftsudgifter, desto nemmere bliver den politiske beslutningsproces.
Set i bakspejlet forekommer det indlysende, at de involverede myndigheder (kommune, amt og stat) skulle have været langt mere kritiske til driftsforudsætningerne. Man har givetvis valgt det budget, der virkede billigst, i håb om at få politisk og folkelig opbakning til den store investering. De bevilligende myndigheder havde endnu de voldsomme debatter om Hein Heinsens skulptur på Store Torv i Århus i frisk erindring (se Søndag Aften arkiv).
Store kulturinvesteringer virker fortsat provokerende på store befolkningsgrupper. I det klima er det vanskeligt at lave fyldestgørende budgetter af nybyggerier.
Kreative løsninger søges
Traditionelt har offentlige myndigheder valgt at give merbevillinger til kulturinstitutioner, netop begrundet i "udefra kommende" krav, såsom eksempelvis overenskomstændringer, bygningsforhold eller andre myndighedskrav. Oven i dette har Aros haft det "uheld" at arbejdsløsheden er mindsket, hvorved den løse arbejdskraft betalt gennem beskæftigelsesordninger er svundet ind. Det skal gå meget galt i forhandlingerne mellem museet, Århus kommune og Kulturministeriet, hvis man ikke sikres kompensation for sådanne merudgifter.
Modsat dette vil de offentlige myndigheder, i særdeleshed Århus kommune, som slås med et meget trangt kulturbudget for 2007, have behov for at vise, at en merbevilling til Aros ikke fremstår som den rene gavebod. Kravet er kreative budgetløsninger.
Læs også:
Aros og pengene
Fra arkivet:
Århus Kunstmuseum sejler fortsat (1999)
Aarhus får sit kunstmuseum (1998)
Kvalitet i dansk museumspolitik (1998)
Aarhus kommende kunstmuseum (1997)
Søndag Aften 06/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
